top of page
Gruppe.jpg

Hos Sonar Music samler vi unge, der har lyst til at skrive musik, udvikle deres udtryk og være en del af et fællesskab omkring tro og kreativitet.

På den seneste camp arbejdede vi intenst med sangskrivning i mindre grupper.

Vi havde et klart fokus på at skrive kommerciel pop med afsæt i troen og med en ambition om, at sangene kan leve videre uden for campen.
For mange betød det et skifte i måde at tænke musik på, hvor man ikke kun skriver for sig selv, men også med en artist og en modtager i tankerne.

I løbet af weekenden blev der skrevet 12 sange, som søndag blev præsenteret for folk fra musikbranchen.
Her fik deltagerne konkret feedback og ærlig sparring på deres arbejde. Sangene fik alle sammen rigtig fine ord med på vejen, og flere af dem blev erklæret Top-50 værdige.

Mere end "bare"gode sange 

Sonar Sangskriver Camp handler også om relationer.
Om at lære hinanden at kende, dele liv og tro og finde mod til at stå frem med det, man skaber.
Mellem sessions opstår de samtaler, der ikke kan planlægges, og som ofte sætter lige så dybe spor som musikken.

Vi oplever, at der er noget særligt, der sker, når musik, tro og fællesskab får lov til at hænge sammen. Det er det, vi gerne vil skabe rammer for i Sonar.

Vi gør det selvfølgelig igen!
Hvis du har lyst til at være med næste gang, så hold øje med vores sociale medier, hvor vi løbende deler, hvornår næste sangskriver camp finder sted.

InstagramTikTok
bottom of page